Bindingsværk og tidløs romantik

06. Jul. 2012

Danhostel Fåborg emmer af historie. Vandrerhjemmet er et af de første i Danmark, dørene åbnede for første gang for vandrere i det gule bindingsværkshus i Grønnegade i 1937.

Vandrerhjemmet er blevet udvidet en del siden da, og ligger i dag på begge sider af vejen i Grønnegade midt i Fåborg. I fællesrummet i den gamle bygning hænger stadig et skilt fra dengang, hvor vandrerhjemmet kun var for vandrere. På skiltet står der:

”Velkommen hid, du Vandringsmand, som drager gennem Danmarks Land! i gammelt hus i stille By, hvil ud – og sæt dig Maal paa ny!”

Fåborg

Madam Blå og morgenmad på terrassen

Spisesalen i den nyere del af Danhostel Fåborg er også indrettet med historien for øje. På væggene hænger gryder, potter og pander i den kendte Madam Blå. I entreen står et lille sofaarrangement i antik stil, og morgenmaden serveres ved spinkle cafeborde på terrassen under det store træ i haven.

Der er noget ganske særligt over Danhostel Fåborg, her har tiden stået stille, mens biler, internet og computere har overtaget i verden udenfor, er der stadig stille i den romantiske have bag Danhostel Fåborg. Når gæsterne kommer på cykel eller gåben, kommer medarbejderne og byder en velkommen til stedet, udleverer sengelinned og nøglen til værelset.

Fællesbad og fællesstue

Mens mange andre vandrerhjem har indrettet nye værelser med eget bad og toilet, tv på værelserne har Danhostel Fåborg fastholdt den oprindelige stil med fællesbad, og veludstyrede fælleskøkkener, hvor gæsterne kan tilberede deres egen mad.

Fåborg

Derudover er der på Danhostel Fåborg en lejlighed indrettet som fællesstue med blomstrede sofaer, spil og tv, hvor gæsterne kan hygge sig om aftenen efter en lang dags vandring, cykeltur eller måske måske bare som turist på det sydlige Fyn.

Sydfyn på cykel

Cykelrute 8 kører igennem det smukke sydfynske landskab fra Svendborg til Fåborg. 

Læs mere om Danhostel Faaborg her

Modtag Danhostel nyhedsbrev

Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
Ny vært til Danhostel Esbjerg er fundet
| Line Juhl Kronow

Den 1. januar afløser Sally Due Sperling værtsparret Marianne og Børge Bull på Danhostel Esbjerg. Sally er allerede kendt af Danhostel, da hun lige pt. er vært på Danhostel Kolding. Marianne og Børge siger farvel efter 23 gode år som værter på Danhostel Esbjerg.

Følgende Danhostels holder åbent hele året 2019/2020
| Line Juhl Kronow

Vi har mange Danhostels, der holder åbent hele året, eller kun har lukket mellem jul og nytår. Her kan du se en liste over de Danhostels, hvor du også kan booke et ophold udenfor sæsonen og henover vinteren.