Danhostel Copenhagen Bellahøj: Ro, nærvær, fællesskaber og dejlige værter tæt på København

22. Maj. 2015
Liv Thøger

Vil du gerne lære nye menneske at kender, når du er på rejse? Og, skal du snart til København? Så tjek Danhostel Copenhagen Bellahøj, hvor det dejlige værtspar Angela og Poul Wiedemann byder velkommen til dejlig ro og natur kun 4 km til Københavns forretninger og forlystelser. Her bor vi tæt på et rigt udvalg af sportsaktiviteter, og når du er blevet godt sulten, så serverer vi hver dag en stor lækker morgenbuffet. Bellahøj er kendt fra TV-serien Anna Pihl og for sine kælkebakker.

Velkommen til alle: Fra enkeltrejsende og singleforældre til familier, grupper og lejrskoler

Her kommer f.eks. den fraskilte far fra Sverige med sine to børn eller et vennepar fra Bornholm. Det kan også være en familie, hvor far og datter skal ind og se fodboldkamp med f.eks. FCK-Brøndby. Eller mor og søn, der skal i biografen og Tivoli. Dette er et hostel, hvor der kommer gæster fra hele verden. Fælles for dem alle er, at de nyder roen og mulighederne for samvær på vandrerhjemmet, når de har været inde i city hele dagen. Desuden nævner de alle den personlig og individuelle service, "I er altid så super dygtige til at hjælpe os", er nogle af de tilbagemeldinger, som gæsterne giver dette værtspar. Det er derfor ikke nogen overraskelse, at over halvdelen af vandrerhjemmets familie- og lejrskolegæster kommer igen og igen. Nogle kommer op til 4-5 gange årligt. Flertallet booker dog 1 gang årligt fordi, at de skal ind og besøge Københavns udbud af turist- og kulturattraktioner. Og uanset om I kommer som familie, enkeltrejsende, lejrskole eller gruppe, så står vandrerhjemmets værter klar til at byde jer velkommen.

Bellahøj er kendt for sine sportscentre 

Der er også mange muligheder for at dyrke sport tæt på Danhostel Copenhagen Bellahøj f.eks. kan du springe i badetøjet og tage en svømmetur på Bellahøj Svømmestadion, der også har et udendørs friluftsbad. Eller det nærliggende imponerende Grøndals MultiCenter, hvor der er alt, hvad hjertet kan begære af sportsfaciliteter indenfor ketchersport, kampsport, inden- og udendørs fitness, udendørs kunstbane, bowlingbane og  legeland. Og, hvorfor ikke slutte af med et saltbad i deres wellness-afdeling og en hyggestund i deres cafe.  I er selvfølgelig også velkomne til at blive på vandrerhjemmet og give den gas med vores airhockey eller bordtennis i aktivitetsrummet.

Bellahøj i TV-serien Anna Pihl og blandt byens bedste kælkebakker  

Bellahøj er mest kendt for sine kælkebakker og medvirken i TV-serien Anna Pihl, hvor politistationen ”Station Bellahøj” var lavet om til ”Politiets efterretningstjeneste”. Bellahøjs navn stammer fra 1700-tallet, da handelsmanden Moses Levin Martin Leopold Mariboe lod opføre en lystgård her og opkaldte den efter sin hustru, Bella Henriques. Senere er stedet blevet anvendt til dyrskuer, kræmmermarkeder og campingplads. Nu er stedet mest kendt for sine sportscentre. 

Parkering og anden transport – 4 km til centrum 

På Danhostel Copenhagen Bellahøj kan du parkerer bilen gratis, og vi har videoovervågning af parkeringspladsen. Her kan du også leje en cykel eller tage bussen de 4 km ind til centrum.

 

Modtag Danhostel nyhedsbrev

Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
Ny vært til Danhostel Esbjerg er fundet
| Line Juhl Kronow

Den 1. januar afløser Sally Due Sperling værtsparret Marianne og Børge Bull på Danhostel Esbjerg. Sally er allerede kendt af Danhostel, da hun lige pt. er vært på Danhostel Kolding. Marianne og Børge siger farvel efter 23 gode år som værter på Danhostel Esbjerg.

Følgende Danhostels holder åbent hele året 2019/2020
| Line Juhl Kronow

Vi har mange Danhostels, der holder åbent hele året, eller kun har lukket mellem jul og nytår. Her kan du se en liste over de Danhostels, hvor du også kan booke et ophold udenfor sæsonen og henover vinteren.