Stop mobning!

    Deltag i konkurrencen, vind et lejrskoleophold – til hele klassen

    KONKURRENCEN ER SLUT - Se hvem der vandt her.

    Den bedste støtte en mobbet og ensom elev kan få – er hjælp fra en klassekammerat. Det viser studier og forskning om
    skolemobning. Derfor kan det betale sig, at opmuntre og opfordre elever til at droppe mobbe-passiviteten og i stedet blande
    sig, når en klassekammerat holdes ude af fællesskabet

    Konkurrencen skal hjælpe med, at få fokus på en ”blande-sig kultur” – hvor lærere kan hjælpe og opmuntre eleverne
    med at få idéer til, hvordan man kan stå op for hinanden.


    KONKURRENCEN
    ”Find mindst tre gode idéer til måder man kan blande sig på, når der er mobning i klassen”.

    Præsentationen: Kan laves som en lille video, tegninger, fotos, grafisk præsentation i PowerPoint eller lignende – det er helt op til dig og din klasse at vælge formen.

    Tidsforløb: Konkurrencen løber fra 1/3 – 1/6 2017.

    Konkurrencesvar sendes til: Den ansvarlige lærer sender klassens svar til danhostel@danhostel.dk. Husk at tilføje, navn på lærer, navn på skole, klassetrin og telefonnummer, hvor læreren kan træffes.

    Offentliggørelse: Vinderen af konkurrencen offentliggøres i uge 24/2017. Den vindende klasse får direkte besked og klassens for-slag sættes på Danhostels hjemmeside og Facebook side.

    Juryen: Danhostel har sammensat en jury bestående af tre kvalificerede personer, som alle har mobning på hjertet. Juryen gennemgår alle indkomne konkurrencepræsentationer og sammen finder de den vindende klasse.

    Konkurrencebetingelser: Alle folkeskoleklasser i Danmark fra 4. – 9. klassetrin. Læreren står for indsendelse af klassens svar.

    Præmien: Ét lejrskoleophold i skoleåret 2017/2018 med alt inklusiv i tre dage med to overnatninger og:

    • 2 x Morgenmad
    • 2 x Frokost eller madpakke inkl. vand/saftevand
    • 2 x Aftensmad inkl. vand/saftevand
    • 2 x entré/indgang til attraktion eller lign.
    • Lokal transport fra Danhostel til aktiviteten

    Præmieværdi: Lejrskoleopholdet har en cirka værdi på kr. 20.000,-
    Præmien kan ikke byttes til kontanter.

    Deadline for indsendelse af præsentationsmaterialet: 1/6 2017.