Prisen gik til Hostel hunden Charlie på Danhostel Silkeborg.
Danhostel Copenhagen Citys hurtigste Marathon løber fik præmie:
Den 51 årige Bent Stougaard fra Mariager løb i tiden 2 timer og 58 minutter.
”Jeg blev en smule træt til sidst og fik lidt krampe cirka 5 km før mål, men overvandt krampen og kom godt i mål. Da jeg har været en smule syg her i foråret er jeg tilfreds med tiden – min næst bedste.”.
Det fortæller den 51 årige Bent Stougaard fra Mariager, der søndag den 18. maj kom i mål i en tid på omkring 2 timer og 58 minutter. Sammen med omkring 450 deltagere fra hele verden boede han under Copenhagen Marathon på Danhostel Copenhagen City, der ligger lige ved Langebro.
De senere år har Danhostel haft et særligt tilbud med overnatning inklusiv sengelinned, tidlig morgenmad fra kl. 06.00 på løbedagen, snack-pose og sen udtjekkning for maraton-løbere, som ville overnatte på vandrehjemmet. Der er der flere og flere, der har benyttet sig af, og i år lavede direktion en lille krølle på tilbuddet i form af et gavekort til den hurtigste løber, som boede på vandrehjemmets. Præmien var et gavekort med overnatning for seks personer i to nætter med morgenmad til brug under Copenhagen Marathon i 2015.
Den hurtigste var som nævnt ovenfor Bent Stougaard fra Mariager, der sammen med sin svoger Jesper på 35 år og yderligere 7 løbere fra Mariager var taget til København. Han var stolt over at være den hurtigste blandt løberne på vandrehjemmet og glad for den flotte præmie.
Har løbet Marathon siden 1996
”Jeg begyndte at løbe Maraton i 1996 og har lige siden deltaget i mange af de store maratonløb rundt i verden. Jeg kan nævne New York, Boston, Paris, Berlin, Chicago med flere. Det var fjerde gang jeg deltog i Copenhagen Marathon og min bedste tid er 2 timer og 54 minutter. Denne tid havde jeg håbet på at slå, men det lykkedes dog ikke. Jeg er meget glad for at deltage i løbet her i hovedstaden blandt andet fordi, der her fra Danhostel Copenhagen City kun er få minutters gang til start og mål på Islandsbrygge på den anden side af Langebro. I andre hovedstæder må vi ofte bruge flere timer på at komme fra vore hoteller til start- og mål-området. Og man er næsten træt inden man kommer i gang med løbet modsat her i København. Danhostel Copenhagen City, der ligger så tæt på start og mål, er et perfekt sted at overnatte og personellet hygger rigtigt godt om os, og det kan jeg godt lide ”, siger Bent Stougaard.
Bent Stougaard, der til daglig arbejder som servicechef i en Elektronik forretningskæde, kan slet ikke undvære at løbe. Man udfordrer sig selv og gennem den fysiske belastning af kroppen ved et Maratonløb lære man sig selv bedre at kende, og det har også stor mental betydning, når man har et krævende job, fortæller han.
450 løbere overnattede på Danhostel Copenhagen City
Direktør på Danhostel Copenhagen City Jeanette Birkedal, fortæller at tilbuddet til Marathonløberne, som man startede for nogle år siden, er blevet en stor succes. I år har omkring 450 løbere overnattet på vandrehjemmet.
”Vores styrke er at vi ligger så tæt på start og mål og samtidig ligger vi tæt på Rådhuspladsen, således det er nemt for gæsterne at besøge nogen af de mange seværdigheder i Københavns centrum. Vi har ikke alene løbere fra Danmark boende her, men også fra de øvrige skandinaviske lande, samt USA og Tyskland med flere. Vi håber, at vi igen til næste år kan tiltrække mange løbere til at bo her. Det har naturligvis også skabt en vis opmærksomhed og konkurrence indbyrdes mellem vore gæster, at vi har en præmie til den første, som ”kommer” hjem her til vandrehjemmet. I 2015 har vi planer om at tilbyde vores maraton gæster en lækker pasta buffet aftenen inden løbet, og vi vil igen næste år have en præmie til den løber, der kommer først i mål på Danhostel Copenhagen City.". Slutter Jeanette Birkedal.