Nordjylland
Jul i Aalborg Zoo
Dyreparken badet i hundredtusinder af julelys, skiftende temaer og familievibes i særklasse. Mød julemanden, gå tur blandt lysinstallationer og tank op på varm kakao.
Julemarked på Børglum Kloster (Vrå)
Historiske rammer, mere end 40 specialitetsboder, håndværk og klassisk julebord i caféen. En af dagene holder klostret aftenåbent, så du kan opleve lysene efter mørkets frembrud.
“Magisk Jul” i Skulpturparken Blokhus
2+ millioner lys, daglige lyd- og lysshows, 17,5 meter juletræ og 15–20 julestande. En totaloplevelse frem til 28. december.
Julemarked på Gammeltorv (Aalborg)
Klassisk byjulemarked med masser af boder, pynt, forlystelser og udvidet område helt til Nytorv for mere plads.
Jul på Bratskov Herregård
35 boder, duft af gløgg, æbleskiver og klassiske julelækkerier. Lokale foreninger løfter weekenden med ekstra aktiviteter.
Julemarked på Vitskøl Kloster (Ranum)
60+ udstillere med alt fra håndlavede julevarer til delikatesser. Særåbning til Munkekælderen giver adgang til klostrets smukke rum. Snup eventuelt en overnatning i det smukke middelalderkloster.
Midtjylland
Jul i Tivoli Friheden (Aarhus)
Parken i flot juleskrud med ca. 45 boder, lysportaler, nisser og vinterforlystelser – perfekt for både børn og voksne.
Jul på Hjerl Hede
Levende danmarkshistorie: pyntede julestuer fra 1600-tallet til 1930’erne, julebag og traditioner gennem tiden.
Julemarked på Nytorv (Viborg)
Stor lyskugle, bar under lyskæderne, møde med julemanden og Nisseskolen, koncerter og julebanko gennem sæsonen.
Jul i Den Gamle By (Aarhus)
Pyntede byhuse fra 1800- og 1900-tallet, boder med julesnolder og klassisk julestemning i historiske gader.
Julemarked på Stougaarden (Silkeborg)
Adventsweekender med boder, værksteder, musik – og juletræssalg i hyggelige gårdram- mer.
Sydjylland
Julemarked på Trapholt (Kolding)
Design- og kunsthåndværk i museets sale – stærkt kurateret udvalg og oplagt gavejagt.
Julemarked på MARK / Museumsgården Karensminde (Grindsted)
Levende historie med nisser, julebag og aktiviteter for hele familien.
Julemarked på Koldinghus
“God mad, godt håndværk og unikke gaver, du ikke finder andre steder” – pyntet slot og musik sætter scenen.
Julebyen Tønder
Optog med julemænd, Santa Run, julemusik i gaderne, duft af brændte mandler og byens store juletræ.
Jul på Sønderskov
Herregårdsstemning, lokale design- og håndværksboder samt små workshops og fortællinger – plus vafler og klejner på komfur.
Julemarked i Thorhallen (Aabenraa)
Stor indendørs julemesse med 60+ udstillere – alt fra dekorationer til delikatesser.
Julemarked på FÆNGSLET (Horsens)
Et af landets mest særegne julemarkeder – boder, lys og musik i de tidligere celler og gårde.
Jul i Ribe
I weekenderne byder på alt fra julehytter og vægterrundgang til koncerter, julebanko og kanetur gennem de pyntede gader. Kom og væk julemanden, lav dit eget lys på museet, og smag på julens delikatesser i byens boder og caféer.
Fyn
Jul i Odense Zoo
Over én million julelys, 33 km lyskæder og nyt julemandens gaveværksted. En hel måneds julerier fra sidst i november.
Julemarked ved H.C. Andersens Hus (Odense)
Eventyrligt bymarked med boder, oplæsning af klassiske eventyr, quiz og børnelege. Tidligere år ~60.000 gæster.
Jul i Nyborg
Kongebyens julemarked på torvet de to første weekender i december – lys, stort juletræ, boder og gode sager.
Julemarkeder i og omkring Svendborg
I Svendborg og omegn finder du både store og små julemarkeder, hvor du kan nyde duften af brændte mandler og et glas varm gløgg. Uanset hvor du tager hen, venter ægte julestemning og hyggelige oplevelser.
Egeskov Julemarked
Fyns største julemarked: 100+ boder med kunsthåndværk, julepynt og mad i og omkring Egeskovs udstillingsbygninger – både inde og ude.
Sjælland & Hovedstaden
Gisselfeld Kloster Juletorv (Haslev)
To weekender med fuld julestemning: boder, musik, underholdning – og mulighed for at købe juletræ og pynt.
Eventyrlig Jul & Julemarked i Birkegårdens Haver (Tågerup)
Oplyste haver i forskellige temaer, julecafé, julebutik og lade med boder – familiehygge på højt niveau.
Kildens Julebazar (Stevns)
Glæd dig til en hyggelig dag med julestemning, når Kildens Julebazar finder sted den 27. november på Danhostel Stevns. Her kan du smage byens måske bedste flæskestegssandwich og opleve ægte lokal julestemning. Arrangementet er en del af Kilden STU og Botilbud, hvor de unge, der er under uddannelse.
Julemarked på Danhostel Udsigten Faxe
Oplev ægte julestemning, når Udsigten Faxe åbner dørene til årets julemarked den 28. november fra kl. 10.00 til 15.00. Her finder du håndlavede gaver, julegodter og caféhygge med gløgg, æbleskiver og flæskestegssandwich – alt sammen i en varm og rolig atmosfære.
Den 9. december inviterer Udsigten Udsigten Faxe til en stemningsfuld julefest for borgere med særlige behov. Glæd dig til god mad, musik og ægte julehygge i smukke omgivelser med udsigt over Faxe Kalkbrud.
Jul på Gavnø Slot (Næstved)
Et af Sjællands største julemarkeder med ~150 stande, pyntede alléer og slotskulisse, der skriger jul.
Julemarked på Højbro Plads (København)
Byens klassiker: boder med julespecialiteter, pynt og kunst – og chance for at møde julemanden med kane og “rensdyr”.
Se alle julemarkeder i København her
Jul på Kronborg Slot (Helsingør)
Et af landets største markeder: 80+ stande med kvalitetsvarer, jazz/gospel-koncerter, børneværksteder og madmarked i slotsgården.
Engestofte Gods Julemarked (Maribo)
En af Lolland-Falsters største julebegivenheder: julemandens værksted, levende musik, mange boder og familieaktiviteter.
Vesterbro RAW – Julemarked i DGI Byen (København)
Urban julebazar med unikke fund, design, street food og kreativ energi. Gratis og handicapvenlig adgang.
Amagermuseet (Store Magleby) – Julemarked
Traditionsrig julestue med boder, æbleskiver og udstillinger “som i gamle dage” – flere adventsweekender.
Dragør Fort – Juleskattejagt
Familievenlig skattejagt i historiske rammer med nisser, gåder og julestemning ved vandet – tre weekender, kl. 11–17.
Farum Kulturhus – Julemarked
Hyggeligt marked med unikke sager, levende musik, bolsjekoger og café – typisk i midten af november.
Flere tips
- CLAY designjulemarked
- Lumagica (Ringsted & Aabenraa)
- Oplevelsescenter Nyvang (Holbæk)
- Julehjertebyen (Aabenraa)
- Rosenholm Slot (Djursland)
- Husets/Byggecentrum (Middelfart)
- Remisen (Østerbro) – flere julemarkeder
- Grønnegade (Næstved): “Jul i Grønnegade”
- Grobund (Ebeltoft): “Grojul”
- Jægerspris – vinterhave & julemarked
- Friland (Rønde) – julemarked
- Sorø Juleby – små julehuse på torvet
- Gavnø, Gisselfeld, Birkegårdens Haver – ekstra åbningsdage