Kendt forfatter: Mit gensyn med Rudbøl

Danhostel Rudbøl

Kristian Ditlev Jensen er blevet kendt for sine bøger og for at rejse med tog jorden rundt. Han har dog også en svaghed for vandrerhjem, der opstod, da hans forældre tog ham med på Danhostel Rudbøl

"Da jeg var lille, havde vi ingen penge, og jeg kom derfor heller aldrig på ferie. En eller anden dag tænkte min forældre "Nu kan det være nok!" Og så lånte de en bil af nogen, for bil havde de heller ikke. Da de havde svært ved at få det til at hænge sammen økonomisk, lyttede de til nogen som sagde, at vandrerhjem er ligesom hotel. Det er bare meget billigere! Herefter fandt de så ud af at bestille vandrerkort.

Min mor, der hjemmefra havde læst om grænsestenen midt i gaden, skulle absolut til Rudbøl på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Jo, tættere vi kom Rudbøl, sagde min far så "Det kan ikke passe det der!". For når man kommer til Rudbøl er der ikke andet end marsk.

Da vi så trådte ud af bilen, sagde min mor: "Her kunne man bo!" "Nej!" sagde min far, der syntes det var forfærdeligt, fordi der var ingen ting. Det var, tror jeg, meget sigende for deres ægteskab. De blev i hvert fald skilt mange år efter.

Gensyn med Rudbøl Vandrerhjem

Foto: Naturen ved Rudbøl 

Det var spændende at bo på vandrerhjemmet, for man mødte fremmede mennesker! Om morgenen på vej ind i spisesalen hamrede jeg således hovedet lige ind i bæltespændet på en mand. Og jeg var allerede en halvstor dreng, så jeg var helt chokeret. Det viste sig så at være en mand som var meget, meget høj. Som var ude at rejse med sin lillebitte kone. Dem blev vi venner med. Jeg fik at vide, hvordan det var at være så høj. Han sagde, at jeg bare skulle spise op, så ville jeg blive lige så høj.

Så skete der dét, at min mor pludselig døde for 6-7 år siden. Hun havde brugt en del tid på at være psykisk syg. Hendes død fik mig til at tænke: Hvad var det hun egentlig godt kunne li'? Og jeg kom så pludselig i tanke om Rudbøl Vandrerhjem. Jeg kom i en fandenivoldsk stemning. Tastede Danhostel Rudbøl ind på min GPS, og kørte derned, hvor vandrerhjemmet lå som dengang.

Da jeg hoppede ud af bilen sansede jeg den store himmel, de store vidder og frem for alt roen, og sagde "Her kunne man bo!"

Bærer egen tallerken ud

Siden dengang har jeg været på egnen en hel masse gange. Jeg forbinder vandrerhjem med at alle kan komme på ferie. Vandrerhjem er en meget simpel måde at bo på - i ordets bedste betydning. Der er en seng. Man kan spise morgenmad med andre mennesker. Det er hyggeligt og uhøjtideligt. En enkel og behagelig måde at være på. Man kommer hinanden ved. En social åbning kan man også kalde det. Jeg ved ikke, om vandrerhjem er en dansk ting. Men det minder om en højskole, hvor man bærer sin egen tallerken ud.

Foto: Sort Sol ved Rudbøl 

Når man kommer ned til Rudbøl åbner der sig en helt ny verden. Der er hele marsken, men også Emil Nolde-museet, og vejen op langs det store dige mod Vesterhavet, og Ballum og Ribe kan nærmest sammenlignes med Highway 101, der smyger sig langs den californiske vestkyst. Her er der mange steder, der er gode at cruise lige så stille. Der er god plads på vejene," konstaterer manden, der ikke mindst er kendt for at skrive om sine togrejser på alle kontinenter i DSB's meget læste tidsskrift UD & SE.

Vi varer mere om vore gæster

 Foto: Familieværelse og sønderjysk kageborg på Danhostel Rudbøl

Kirsten Bossen, der gennem mange år er vært for Danhostel Rudbøl, bekræfter, at der bliver taget sig særligt af gæsterne: "Folk kommer til os på grund af vores unikke natur, det rige fugleliv, og den ro der er. De siger, at hos os får de ro og kommer til sig selv," forklarer Kirsten på sit smukke sønderjyske sprog med bestemt artikel foran navneord, der røber, at der fra Rudbøl ikke er langt til frisisk eller plattysk. "Hos os kan du møde alle mulige mennesker, afhængig af årstiden. Der kommer børn, der kommer unge, der kommer familier. Vores ældste tilbagevendende stamgæst er 96 år. Vi ser måske ikke selv, hvad der er særligt ved os. Men noget må der være, for vi har familier som kommer igen og igen gennem flere generationer. Hos os er der naturen som bestemmer. Vejret skifter nogle gange hele tiden.

Her i Rudbøl bor der kun 35 mennesker og vi er et lille vandrerhjem med kun 15 værelser og i alt 54 senge. Vi varer mere om vores gæster. Når man har set folk en eller to eller flere gange, spørger man for eksempel: Hvordan går der med jeres børn?"

Kirsten Bossen taler varmt for at man tager sig tid til i marsken med egne øjne at opleve de brydninger som er mellem sønderjysk, frisisk og plattysk kultur. Hun fremhæver, at folk i høj grad nyder, når alle tre sprog tages i brug under samme samtale.

Det tabte Danmark

Kristian Ditlev siger det på en anden måde: "Når man kører syd for den nuværende grænse kommer man til et ukendt land, som har været dansk, lige her for nylig. Man får et andet indtryk af det danske, når man pludselig er i Husum og opdager, at det var Danmarks største havn på Vestkysten, indtil vi mistede landsdelen i 1864 - og måtte anlægge selve Esbjerg by til erstatning. Man kan i Husum opleve en stemning som er tysk, men som alligevel med lidt god vilje kan opleves som et tabt Danmark. Det er spændende!

Fakta om Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, 40, er kendt for sine rejseskildringer i DSB's tidsskrift UD & SE samt en række bøger, der spænder fra selvbiografien "Det bliver sagt" til "Ord på Orientexpressen", der er inspireret af hans store interesse for togrejser.

Kristian, der har en universitetsgrad i litteraturvidenskab, har på et tidspunkt været taleskriver for Connie Hedegaard.

Foto af: Anders Hjerming