Ophold tæt på naturen, ruter og aktive oplevelser
Drømmer I om naturoplevelser i Danmark, hvor I kan være ude, bevæge jer og opleve landskabet i jeres eget tempo, er Danhostel et oplagt udgangspunkt. Danhostels overnatningssteder ligger tæt på nogle af Danmarks smukkeste naturområder og populære ruter – perfekt til både aktive ferier, korte ophold og længere ture i naturen.
Mød værterne på Danhostel Skagen
På toppen af Danmark er Danhostel Skagen beliggende ganske tæt på centrum af byen. Her står Camilla klar til at tage imod gæster, sammen med sit skønne personale.
Mød Camilla Nordmann værten på Danhostel Skagen.
Camilla overtog Danhostel Skagen d. 1/1-2021, i en alder af 25 år og midt i en pandemi. Til trods for en overvældende start, driver Camilla stedet med stor begejstring og passion.
”Selvom jeg er forholdsvis ny som vært, har jeg erfaring indenfor branchen, vi er allerede gået i gang med diverse projekter for at opnå mere bæredygtige løsninger både for gæsterne, men også for driften på Danhostel. Her taler vi både om at grave ind til fjernvarme for at få udskiftet gasfyret, samt at opstille ladestandere til el- og hybridbiler”
Danhostel Skagens historie starter i 1994 lokaliseret i Skagens midte med 24 værelser, og 7 ansatte, alle lokale. Danhostel Skagen er et af de mindre Danhostels i Danmark, og størrelsen gør at det har sine helt egne unikke facetter
”Jeg elsker at vores gæster kommer fra nært og fjernt for at besøge os og Skagen. Der er aldrig en gæst eller en dag som er ens her på stedet og det er vigtigt for at få hverdagen til at være sjov og spændende! Det er først nu jeg får lov til at opleve hvordan det er at drive vandrehjem uden en verdensomspændende pandemi og Danhostel er bare en utrolig spændende arbejdsplads. Desuden har vi det rigtig godt som team, hvilket virkelig bidrager til en god arbejdsplads”
Vi glæder os til fremtiden for Camilla og Danhostel Skagen.
Læs mere om Danhostel Skagen her
Leder I efter et aktivt ophold i Danmark med fokus på bevægelse, natur og fællesskab, er Danhostel et oplagt valg. Danhostels overnatningssteder ligger centralt placeret i Danmark og tæt på sportsfaciliteter, grønne områder og udendørs aktiviteter. Det gør Danhostel ideel til både familier, grupper og sportsforeninger, der vil være aktive og samtidig bo komfortabelt.