MØD VORES VÆRTER – 3 Sally Due Sperling – Vært på Danhostel Kolding

06. Sep. 2017
Line Juhl Kronow

Vi har spurgt vores værter på ude på de forskellige Danhostels, om deres erfaring med ferie i Danmark. Denne gang er det Sally der er vært på Danhostel Kolding der giver sit bud på hvorfor ferie i Danmark er noget alle danskere bør prøve.

Navn: Sally Due Sperling
Vært på:  Danhostel Kolding
Antal år i Danhostel:  24 år (har 25 års jubilæum den 1. maj 2018.)

Hvor er du født og opvokset?
Er født i Sønderjylland, men min barndom og opvækst har været i Nyborg. Har altid elsket at bo ved skov og strand. Natur er noget af det skønneste og det er vi jo beriget med i lille Danmark.

Hvor har du sidst holdt ferie i Danmark?
Minitur i Danmark gik sidste år til Bornholm, en tur der stærkt kan anbefales, hvor der er smukt og anderledes. Smagte på alle de lækre specialiteter, som Bornholm byder på og købte selvfølgelig en masse produkter med hjem. Det gav mig for øvrigt en ide om, at vi også her på Danhostel Kolding, skulle sælge flere lokale produkter.  Vi har nu indgået et samarbejde med vores lokale bryggeri Trolden. Vi arbejder desuden sammen med elever fra Design Skolen i Kolding og har et spændende tiltag på bedding, som bl.a. skal indgå i vores koncept omkring bæredygtighed.

Hvor er dit yndlingssted at holde ferie i Danmark?
Jeg kunne tænke mig at vende tilbage til Bornholm og besøge et af Danhostels nye skud på stammen nemlig Danhostel Sandvig, som er det eneste Danhostel på Bornholm til næste år, og altså et af de få Danhostel jeg ikke har besøgt. Min dagligdag er travl, men en tur til Bornholm er ideel, hvis det drejer sig om mineferie. Her er en helt anden ro og natur som jeg sætter stor pris på. Desuden har de flere aldeles gode restauranter.

Hvilket sted i Danmark vil du gerne besøge, som du ikke har været før?
Danmarks mange små øer, kunne jeg og min mand godt finde på at udforske. Vi har besøgt de fleste steder i Danmark og rigtig mange Danhostels.

Hvad er det bedste ved at holde ferie i Danmark?
Der er kort afstand til alt, skov, strand, storby, landet

Hvad vil du sige til dem der normalt ikke holder ferie i Danmark?
Prøv det!

Hvad er det bedste ved at være vært på et Danhostel?
Elsker livet som Vandrerhjemsvært, jeg kunne slet ikke forstille mig, at arbejde med noget andet.
Jeg brænder for, at mine medarbejdere trives og at vi sammen som et TEAM Danhostel Kolding yder det bedste hver eneste dag, således at alle vores gæster så som familier, enkeltgæster, grupper, lejrskoler og kursister får den bedst mulige oplevelse hver eneste gang de besøger Danhostel Kolding. Det er spændende at finde på nye tiltag, se at gæsterne trives og flere af dem kommer igen og igen fordi de er trygge ved, at vi altid gør vores bedste.

Hvad vil du gerne fremhæve ved dit eget Danhostel, hvis du KUN må nævne en ting?
KONGELIG BELIGGENHED!

Hvilket andet Danhostel vil du anbefale vores gæster at besøge?
Mit favorit Danhostel må blive Danhostel Ebeltoft, et rigtig dejligt sted med en god beliggenhed. Bygningerne er tegnet af Friis og Moltke, med en fantastisk udsigt over Ebeltoft Vig og en smuk natur hele vejen rundt om vandrerhjemmet, det er lige efter min smag.
På stedet findes der et vælg af aktivitetsmuligheder, så som svømmehal, legeplads, boldbaner, fitnesscenter og idrætshaller, sammen med et super professionelt værtskab, udgør Danhostel Ebeltoft noget af det bedste, som jeg gerne vil anbefale. Der er desuden rigtig meget at se og opleve i omegnen for både for børn og voksne.

Lige lidt ekstra guldkorn fra en erfaren vært:
Hvis man har lyst til at besøge Hostels i udlandet kan jeg varmt anbefale Portugal, som har små unikke Hostels med havudsigt. Er man en gruppe der søger noget med vandaktivitet, kan jeg helt klart anbefale Hostels i Holland.
 

Modtag Danhostel nyhedsbrev

Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
Ny vært til Danhostel Esbjerg er fundet
| Line Juhl Kronow

Den 1. januar afløser Sally Due Sperling værtsparret Marianne og Børge Bull på Danhostel Esbjerg. Sally er allerede kendt af Danhostel, da hun lige pt. er vært på Danhostel Kolding. Marianne og Børge siger farvel efter 23 gode år som værter på Danhostel Esbjerg.

Følgende Danhostels holder åbent hele året 2019/2020
| Line Juhl Kronow

Vi har mange Danhostels, der holder åbent hele året, eller kun har lukket mellem jul og nytår. Her kan du se en liste over de Danhostels, hvor du også kan booke et ophold udenfor sæsonen og henover vinteren.