Prisen gik til Hostel hunden Charlie på Danhostel Silkeborg.
Oplevelsespakker med Danhostel
Danhostel er med i et spændende projekt sammen med hovedorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Horesta, som ønsker at gøre det nemmere for danske såvel som udenlandske turister, når der skal bookes oplevelser i Danmark.
Naturligt Samspil
Projektet hedder Naturligt Samspil, og går ud på at samle nogle spændende pakker, hvori gæster både finder naturoplevelsen, udstyr, transport eller forplejning allerede inkluderet i pakken. Således håber vi på, at det bliver nemmere og mere attraktivt at gå på opdagelse i de mange spændende muligheder, der venter i det danske land.
Oplev Danmark
I Danhostel er vi i fuld gang med at samle nogle spændende pakketilbud til vores gæster, der inkluderer en eller to hyggelige overnatninger på et af vore skønne Danhostels og en oplevelsestur i nærheden. Disse kan bookes igennem Oplev Danmark, som du finder her.
Danmarks største vingård med overnatning hos Danhostel Kalundborg
Vores første pakke er med Danhostel Kalundborg, og byder på en spændende rundvisning på Danmarks største Vingård, Dyrehøj Vingaard. Her vil I få en rundvisning på gården og opleve, hvordan det lykkedes at drive en vinmark i det kolde nordiske klima, som vi har i Danmark. Herefter har I rig mulighed for at opleve skønne Kalundborg eller tage direkte til Danhostel Kalundborg, hvor I skal overnatte i fredelige omgivelser på dobbeltværelse inkl. sengelinned og morgenmad bestående af økologiske og lokale produkter.