Valgmøde på Danhostel Svendborg

    Valg

    Valgmøde i Fyns storkreds på Danhostel Svendborg

    TS - Turisterhvervets Samarbejdsforum afholder valgmøde på Danhostel Svendborg, hvor syv politikere giver deres bud på turismens udvikling i Danmark.

    På mødet vil turisterhvervet og nogle af de centrale kandidater ved det kommende valg mødes til politisk duel. Danhostel Svendborg lægger lokaler til, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Karsten Hønge (SF), Merete Riisager (LA), Jørgen S. Lundsgaard (K), Jacob Elllemann-Jensen (V), Mathias Kryspin Sørensen (RV) og Aksel Ahrendtsen (DF) alle deltager i arrangementet.

    "Vi håber, at turisterhvervet bliver godt repræsenteret og at vi ser mange, restauratører, hotelejere, feriehusudlejerne og andre turisme-aktører til arrangementet" udtaler direktør for Danhostel, Ina Thorndahl. "Det er fra politikerne, vi skal have svaret på turismens udvikling i Danmark i fremtiden, og med et vækstpotentiale, der ifølge beregninger vil kunne stige fra 43 mio. til 67 mio. overnatninger i 2020, svarende til en omsætningsstigning for Danmark på omkring 20 mia. kr. og mere end 25.000 yderligere arbejdspladser, er det vigtigt at få dette erhverv med i politikernes vækstplaner. Derfor ser vi gerne at branchen og pressen vil møde talstærkt op og deltage i denne vigtige debat med politikerne. Derudover håber vi også på deltagelse fra interesserede vælgere", siger Ina Thorndahl.

    Læs mere om Danhostel Svendborg - eller book overnatning

    På dagsordenen for mødet er der udover debat mellem de indbudte politikere og gæster, en rundvisning på virksomheden. TS vil udstikke rammerne for den politiske debat og komme med et kort og hurtigt læst valgoplæg.

    Mødet foregår:

    Tirsdag den 13. september klokken 15.00 på Danhostel Svendborg, Vestergade 45,
    5700 Svendborg.

    Danhostel Svendborg sørger for kaffe, the, kage, frugt og ægte Danhostel hygge.

    Tilmelding til arrangementet sker til dk@danhostel-svendborg.dk

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.
    Studentermedhjælper til SoMe og digital markedsføring hos Danhostel
    Anette Brylov

    Har du blik for den gode historie – og lyst til at fortælle den?

    Danhostel byder velkommen til to nye overnatningssteder
    Andreas Mielow Haastrup

    Danhostel er vokset med to nye destinationer, som giver endnu flere muligheder for at opleve både Danmark og Grønland. Nu kan du overnatte på Kammak Hostel Sisimiut i Grønland eller vælge de moderne Feriehusene Hedensted Centret i hjertet af Østjylland.