Danhostel lancerer offensiv kommunikationsstrategi og indgår samarbejde med kommunikationsbureau
Danhostel lancerer offensiv kommunikationsstrategi og indgår samarbejde med kommunikationsbureau Danmarks frivillige forening af hostels, Danhostel, har som en del af en ny kommunikationsstrategi indledt samarbejde med kommunikationsbureauet Price Kommunikation. Målet med strategien er at skabe større synlighed i mediebilledet gennem både taktiske markedsføringskampagner og strategisk kommunikation. Det er Danhostels målsætning at øge virksomhedens kendskabsgrad og at ændre den generelle opfattelse af varemærket. En af hovedopgaverne for det nye bureau bliver derfor at fortælle danskerne, hvad nutidens moderne og professionelle hostels rent faktisk kan tilbyde dem. Nemlig de perfekte rammer for alle typer af grupper, som ønsker et overnatningssted i et uformelt miljø, og hvor samværet og det personlige værtsskab er i centrum. Det nye bureau skal løse kommunikationsopgaver for hele kæden.
Kendskabsgraden skal udbredes og opfattelsen af Danhostel skal flyttes
Danhostel har en høj kendskabsgrad og i en analyse foretaget af Epinion i 2015 kommer man flot ud med en kendskabsgrad på over 70 %, og har dermed en af de højeste kendskabsgrader blandt overnatningssteder i Danmark. Til trods for det høje kendskab er ambitionen hos Danhostel, at kendskabsgraden skal højere op i de kommende år for dermed at nå målsætningen om dels at få flere overnattende gæster dels at øge kendskabet til Danhostels værdier. Af analysen fremgår det, at rigtig mange associerer Danhostel med familieferie, god morgenmad, hyggeligt og personligt værtsskab, mv. Dog viser undersøgelsen også, at man i nogen grad stadigvæk lider af fortidens opfattelse af ”vandrerhjem” – overnatningssteder steder med ”store sovesale og sure sokker”. Dette ønsker ledelsen i Danhostel nu at gøre op med, og et af tiltagene er bl.a. en øget indsats på den eksterne kommunikation.
Ole Andersen, direktør for Danhostel, forklarer det således:
-Sidste år tog vi de første skridt i retning mod at nå vores målsætning om at flytte den generelle opfattelse af varemærket Danhostel. Vi ønsker at få fortalt danskerne, at nutidens hostels er langt mere end sovesale og sure sokker. I dag er vores hostels kendetegnet ved at tilbyde en god seng at sove i, gratis Wifi, lækre gæstekøkkener, en rigtig god morgenmad ofte med mange hjemmelavede og økologiske produkter samt naturligvis god service med fokus på det personlige værtsskab. Vores hostels er lige velegnede til den store familie, den professionelle møde- og konferencegruppe eller skoleklassen på tur. Vi ønsker at tilbyde vores gæster et ophold i uformelle rammer, hvor samværet og fællesskabet er en vigtig del af oplevelsen, fortæller Ole Andersen.
Og han fortsætter:
-Med indgåelsen af samarbejdet med Price Kommunikation, som har mange års erfaring fra hotelbranchen, har arbejdet med de største hotel brands herhjemme og desuden har et indgående kendskab til både familie- og mødesegmentet, er vi overbeviste om, at vi har fundet den rette samarbejdspartner. Bureauet skal hjælpe os med at øge Danhostels synlighed i medierne og fortælle de mange gode historier, som ligger klar både nationalt og lokalt. Og samtidig med at vi øger markedsføringsindsatsen i de største medier og kanaler, er jeg sikker på, at vi nok skal nå vores målsætning for virksomheden, slutter Ole Andersen.
Danhostel vil eje grupperejse segmentet i Danmark
Price Kommunikation beskæftiger sig primært med kommunikationsopgaver for virksomheder i hotel- og restaurantbranchen samt leverandører til branchen. Ejeren af bureauet, Anette Price, ser meget frem til det kommende samarbejde med Danhostel.
Anette Price knytter følgende kommentarer:
-Jeg er utrolig stolt og glad for, at Danhostel har valgt Price Kommunikation som deres samarbejdspartner på kommunikationsområdet. For os er Danhostel en drømmekunde! Virksomheden er førende i sin kategori, har et stærkt varemærke samt et godt og sundt værdigrundlag. Derudover er det en spændende og udfordrende opgave at blive en del af den rejse rent kommunikativt, som Danhostel har påbegyndt. Rejsens mål er at flytte danskernes generelle opfattelse af hostels og samtidig med sikre, at Danhostel bliver danskernes foretrukne overnatningssted i grupperejse segmentet. Det er en kommunikativ stor og virkelig spændende opgave, som jeg glæder mig meget til at være med til at løfte sammen med Danhostel, udtaler Anette Price.
Positiv fremgang i overnatningerne hos Danhostel
Danhostel oplever i disse år en positiv vækst i antallet af overnatninger, således nåede de 71 hostels tilsammen et overnatningstal på over 1 mio. overnatninger i 2015. Godt 70 % af overnatningerne kommer fra danskere, og de resterende overnatninger kommer primært fra nærmarkederne Norge og Sverige samt Tyskland, Holland og England, men også flere oversøiske lande, som Kina og USA er godt repræsenteret. Halvdelen af de overnattende gæster er børnefamilier, cirka 20 % kommer fra virksomheder og cirka 30 % fra skoleklasser, sportsgrupper, mv.
For yderligere information og spørgsmål, kontakt venligst:
Ole Andersen, direktør, Danhostel, tlf. 21 79 64 00 eller e-mail: ole@danhostel.dk
Anette Price, kommunikationsrådgiver, Price Kommunikation, tlf. 40 41 61 18 eller e-mail: info@price-kommunikation.dk
Læs mere om Danhostel på www.danhostel.dk eller
Følg os på Facebook https://www.facebook.com/danhostel
Fakta om Danhostel
- 72 hostels er tilknyttet Danhostel-kæden (2015)
- De forskellige Danhostels ligger placeret i hele Danmark både i de største byer og tæt på vand, skov og strand.
- I 2015 havde man flere end 1 mio. gæsteovernatninger
- Danhostel har Europas støste design-hostel med 1020 senge – Danhostel Copenhagen City
- På alle Danhostels kan man bestille morgenmad eller vælge at lave den selv
- Alle Danhostels har enten en vært, et værtspar eller en hel værtsfamilie, hvilket gør opholdet meget personligt og hjemligt
- 30 ud af de 71 Danhostels er certificeret til konferencebrug og tilbyder topmoderne møde- og konferencefaciliteter, med bl.a. moderne AV-udstyr samt professionel og personlig service
- De forskellige Danhostels varierer meget i stil og udtryk, og er lige velegnede til den store og aktive børnefamilie, til par på oplevelsesferie eller til sports- og skolegrupper.
- På de fleste Danhostels er der fri Wi-Fi og fri parkering
Flere pressemeddelelser