Danhostel og de danske vandrerhjem tager førertrøjen med rekordstor fremgang i overnatningerne i 2016

    Anette Price

    De netop offentliggjorte overnatningstal fra Danmarks Statistik for både april måned i år samt de totale tal for 2016, viser en fremgang i overnatningerne på 9 % totalt for alle overnatningssteder i Danmark år til dato sammenlignet med 2015. Danhostel og vandrerhjemmene tager førertrøjen med en stigning på hele 22 % i antal overnatninger i år. Kigger man isoleret på april måned 2016 ses en tilbagegang i overnatningstallene for alle overnatningssteder i Danmark fra 2015 til 2016 på -2 %, men også her udmærker vandrerhjemmene sig med en flot fremgang på 15 % procent sammenlignet med april måned 2015. Hos Danhostel forventer man, at den positive tendens fortsætter i resten af 2016.

    Danskerne genopdager vandrerhjemmene som overnatningssted

    Den flotte fremgang i overnatningstallene hos de danske vandrerhjem har man i løbet af foråret set komme hos Danhostel. Allerede efter første kvartal i år kunne kæden konstatere en betydelig fremgang i forhold til samme periode i 2015. Direktør i Danhostel Ole Andersen ser med positive øjne på fremgangen hos overnatningsstederne:

     

    -Jeg er utrolig glad for, at den positive vækst i antallet af overnatninger fortsætter i 2016 for stort set alle de danske overnatningssteder, en udvikling som vi hos Danhostel har kunnet mærke allerede fra årets start. At vi så ovenikøbet vækster så markant, er med til at bekræfte den generelle tendens, som vi har kunnet se hos danskerne, når de vælger overnatningssted igennem de senere år. Danskerne dyrker i langt højere grad end tidligere fællesskabet og det sociale element, når de er på ferie med familien eller i større grupper. Og netop fællesskabet med andre er noget af det, som vi er rigtig gode til hos Danhostel. Her er man ikke blot sammen med egne familier og venner, men har mulighed for at nyde godt af fællesskabet også med andre i perfekte rammer, fortæller Ole Andersen.

     

    Opgradering af Danhostels produkter og større synlighed i markedet giver resultat

    Man har hos Danhostel igennem de seneste par år arbejdet meget med at opgradere kædens mange hostels, så de i dag er indrettet med moderne komfort og tilpasset danskernes ønsker og behov. Derudover har kæden satset massivt på markedsføring i både 2015 og 2016 for dermed bl.a. at opnå større synlighed i markedet.

     

    Ole Andersen, direktør Danhostel, forklarer:

    -Vi er utrolig glade for at kunne konstatere, at vores strategi om større synlighed i markedet kombineret med en opgradering af vores produkter, nu viser sig at bære frugt.  Vi har i dag en kendskabsgrad på over 70 % (Kilde: Analyse foretaget af Epinion i 2015), men målet er naturligvis at komme endnu højere op. Udover at øge kendskabsgraden arbejder vi også aktivt på at flytte varemærkeopfattelsen af Danhostel. Vi ønsker at flytte den generelle opfattelse til det, som de moderne hostels rent faktisk står for i dag, nemlig moderne overnatningssteder, som er velegnet til især store grupper indenfor segmenterne; familier, møder, sport og skoler, slutter Ole Andersen.

     

    For yderligere information og spørgsmål, kontakt venligst:

    Ole Andersen, direktør, Danhostel, tlf. 21 79 64 00 eller e-mail: ole@danhostel.dk

     

    Læs mere om Danhostel www.danhostel.dk

    Følg os på Facebook https://www.facebook.com/danhostel 

     

    Fakta om Danhostel 

    • 72 hostels er tilknyttet Danhostel-kæden (2015)
    • I 2015 havde man flere end 1 mio. gæsteovernatninger. Godt 70 % var danske overnatninger - de resterende kommer primært fra nærmarkederne Norge og Sverige samt Tyskland, Holland og England
    • Halvdelen af de overnattende gæster er børnefamilier, cirka 20 % kommer fra virksomheder og cirka 30 % fra skoleklasser, sportsgrupper, mv.
    • De forskellige Danhostels ligger placeret i hele Danmark både i de største byer og tæt på vand, skov og strand
    • Danhostel har Europas støste design-hostel med 1020 senge – Danhostel Copenhagen City
    • På alle Danhostels kan man bestille morgenmad eller vælge at lave den selv
    • Alle Danhostels har enten en vært, et værtspar eller en hel værtsfamilie, hvilket gør opholdet meget personligt og hjemligt
    • 30 ud af de 72 Danhostels er certificeret til konferencebrug og tilbyder topmoderne møde- og konferencefaciliteter, med bl.a. moderne AV-udstyr samt professionel og personlig service
    • De forskellige Danhostels varierer meget i stil og udtryk, og er lige velegnede til den store og aktive børnefamilie, til par på oplevelsesferie eller til sports- og skolegrupper
    • På de fleste Danhostels er der fri Wi-Fi og fri parkering

    Flere pressemeddelelser

    Anette Brylov
    På Danhostels landsmøde i Svendborg blev Morten og Laila Truelsen kåret som årets værter, bl.a. for deres gode værtskab.
    Anette Brylov
    På generalforsamling d. 3. april 2024 har medlemmerne i Danhostel enstemmigt valgt Helle Berthold Rosenberg som ny forperson i Danhostel. Hun afløser Poul Kristian Mouritsen, som de sidste syv år har…
    Anette Brylov
    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten…