Turisterhvervet roser færgeforlig

    Det samlede turisterhverv roser transportministerens færgeforlig, der sætter fokus på færgepriserne til de danske øer og som redder reservefærgen på Bornholm.

    Turisterhvervet roser færgeforlig

    ”Vi er meget tilfredse med, at transportministeren har fokus på de udfordringer, som især de danske turistdestinationer på de danske øer har med en tilgængelighed og en prissænkning på op til 50 pct., der fortsat gør det attraktivt for turister at besøge de helt unikke turistdestinationer på de danske øer i og uden for højsæsonen”, siger Ole Andersen, direktør i Danhostel og formand for Turisterhvervets Samarbejdsforum. Han er især tilfreds med, at reservefærgen til Bornholm Poul Anker er blevet bevaret, og at der fortsat arbejdes med en attraktiv prissætning af færgen til Danmarks største turist ø, der sikrer 300.000-400.000 tyske overnatninger og 285 fuldtidsjob i det bornholmske turisterhverv. Således sikrer det en millionomsætning til butikker, restauranter, overnatningssteder, oplevelser, transportselskaber, mm.

    Turismen på regeringens vækstplan
    ”Transportminister Magnus Heunicke fremhæver det gode og konstruktive samarbejde med turisterhvervets organisationer og de bornholmske partnere, som er foregået over de sidste tre til fire måneder. Og vi vil omvendt gerne anerkende transportministerens lydhørhed, dialog og ikke mindst evne til at finde løsninger som en del af regeringens vækstplan”, tilføjer Ole Andersen. Det er et godt eksempel på, at turisterhvervet indgår i regeringens vækstinitiativer og er kommet højere op på den politiske dagsorden. Desuden er rammevilkår som tilgængelighed afgørende for turisterhvervets muligheder for at skabe vækst i Danmark.

    Fakta:
    Turisterhvervets Samarbejdsforum (TS) er et netværk bestående af:
    - Campingrådet
    - Danhostel
    - Danmarks Rejsebureau Forening
    - Danmarks Restauranter og Cafeer
    - Feriehusudlejernes Brancheforening
    - Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark
    - HORESTA
    samt samarbejdspartnerne Dansk Industri og Dansk Erhverv
    TS arbejder for at styrke samarbejdet i dansk turisme og fremme rammevilkårene.

    Kontakt:
    Ved uddybende spørgsmål kontakt:
    Direktør Ole Andersen
    Mail: ole@danhostel.dk
    Direkte: (+45) 4199 4700
    Mobil: (+45) 2179 6400  
     

    Flere pressemeddelelser

    Anette Brylov
    På Danhostels landsmøde i Svendborg blev Morten og Laila Truelsen kåret som årets værter, bl.a. for deres gode værtskab.
    Anette Brylov
    På generalforsamling d. 3. april 2024 har medlemmerne i Danhostel enstemmigt valgt Helle Berthold Rosenberg som ny forperson i Danhostel. Hun afløser Poul Kristian Mouritsen, som de sidste syv år har…
    Anette Brylov
    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten…