Værtspar på Danhostel Aarhus vinder Danhostels Værtskabspris 2024

    Anette Brylov

    På Danhostels landsmøde i Svendborg blev Morten og Laila Truelsen kåret som årets værter, bl.a. for deres gode værtskab.

    Danhostels Landsmøde afholdes hvert år den første weekend i november. Det er både en dag med fagligt indhold og en festdag, hvor der bl.a. uddeles flere prestigefyldte priser, herunder Værtskabsprisen.

    Bag den gode gæsteoplevelse hos Danhostel Aarhus står værterne Morten og Laila, der i fællesskab driver stedet og hver især bidrager til succesen med deres unikke kompetencer. Morten, med sin mangeårige erfaring inden for IT og sit engagement i Danhostels IT-arbejdsgruppe, har ansvar for bookingsystemet og de tekniske løsninger. Laila, der som stedets handy-woman bl.a. står for indretningen, og skaber en hyggelig atmosfære med fokus på genbrugsguld og upcycling – perfekt for det historiske miljø.

    ”Danhostels Værtskabspris er tildelt for Morten og Lailas evne til at skabe en kvalitetsorienteret og en sammenhængende gæsteoplevelse”, siger Danhostels direktør Mads Stendorf og fortsætter: ”Fælles for dem begge er at de er rigtig gode kollegaer og værter”.

    Danhostel Aarhus er beliggende i naturskønne omgivelser nær skov og strand, tæt på Aarhus centrum. Stedet kombinerer en afslappet atmosfære, på det gamle dansested fra 1869, med moderne faciliteter og tiltrækker årligt mere end 20.000 gæster fra både Danmark og udlandet.

    For yderligere information og spørgsmål, kontakt venligst:

    Morten eller Laila Truelsen, værter Danhostel Aarhus

    Telefon: 8621 2120/ Mail: info@aarhusdanhostel.dk

     

    Mads Stendorf, direktør Danhostel

    Telefon: 2261 8201/ Mail: mads@danhostel.dk

    Danhostel
     

    Flere pressemeddelelser

    Andreas Mielow Haastrup
    Søndag blev årets priser uddelt ved Danhostels landsmøde – og hovedprisen som Årets Danhostel Vært 2025 gik til Danhostel Stevns ved Lise Carstensen.
    Andreas Mielow Haastrup
    Danhostel har ansat Maria Beck-Tange som ny direktør.
    Anette Brylov
    Danhostel-kæden tager nu et stort skridt mod mere bæredygtig turisme og indfører ESG-rapporter på deres vandrerhjem. Initiativet giver hvert vandrerhjem et ’røntgenbillede’ af virksomheden. ”Vi…