Danhostel Esbjerg grupper
Grupper
Her hos Danhostel Esbjerg byder vi hvert år velkommen til mange forskellige grupper - alt lige fra familie- og studiegrupper til sportsgrupper. Vores mange års erfaring i at håndtere grupper af alle slags, betyder at vi kan imødekomme langt de fleste behov. Og med 194 sengepladser har vi rigeligt med plads hvad enten jeres gruppe består af 10- eller 100 personer.
Her kan I for eksempel bo på vores store lækre comfortværelser med TV, samt bad og toilet på værelserne. Har I har brug for en billigere løsning, har vi vores hyggelige økonomiværelser med håndvask på værelserne, men med bad og toilet på gangen. Værelserne kan huse mellem en og fire personer, enkelte økonomiværelser har plads til hele fem personer.
Da værelsesfløjen med comfortværelser blev opført, blev den oprindeligt bygget med tanke på at skulle kunne huse para-atleter, hvorfor alle vores comfortværelser er handicapvenlige. Værelserne er store og lyse med god afstand mellem tingene og ingen dørtrin hverken ud til gangen eller til badeværelset. Det, sammenholdt med at der i fløjen er elevator til alle etager og alternative ruter til spisesalen, gør at kørestolsbrugere og gangbesværede ubesværet kan opholde sig på vandrehjemmet.
Og når maden bare skal være i orden, så er vores køkkenteam og køkkenchefen Peter altid klar - de har "fingeren på pulsen" og ved nøjagtigt hvad de forskellige grupper har behov for. De tilpasser maden efter gruppens behov og sørger altid for at der er mad nok, så ingen går sultne i seng. Hvis der er specielle kosthensyn der skal tages, klare vi også sagtens det.
Grupper på 25 voksne eller derover har mulighed for at bestille frokost og aftensmad i vores spisesal. Mens mindre grupper kan bestille varm-selv aftensmad som stilles klar i vores gæstekøkken. Begge skal bestilles senest en uge inden ankomst.
Skal vi danne rammen om jeres næste grupperejse? Så kontakt os på tlf.: 75 12 42 58 eller på mail: esbjerg@danhostel.dk