Danskerne genopdager de fynske vandrerhjem

    Anette Price

    Danhostels vandrerhjem på Fyn har 55 % flere overnatninger i første halvår af 2016.
    De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske overnatningssteder igen i år oplever en fremgang i antallet af overnatninger i første halvår af 2016. Alle overnatningsformer er gået frem med 5 % i denne periode. Men særligt Danhostel og de danske vandrerhjem har haft en betydelig fremgang på hele 19 % i årets første seks måneder. Topscorerne blandt Danhostels 71 vandrerhjem er kædens seks vandrerhjem på Fyn, som udmærker sig ved have en samlet fremgang i overnatningerne på 55 % i årets første seks måneder, og alene i juni måned havde de en fremgang på 44 % sammenlignet med 2015. Den positive udvikling forventer man fortsætter i de kommende måneder, og også Destination Fyn Klyngen bekræfter de positive tendenser for turistdestinationen Fyn.

    Familierne efterspørger moderne faciliteter, fornuftige priser og mere fællesskab

    Årsagen til at Danhostel og de danske vandrerhjem oplever så stor en fremgang i år, skyldes flere faktorer. Danhostels direktør Ole Andersen mener, at det handler meget om de moderne faciliteter, værdi for pengene og det faktum, at danskerne søger fællesskabet med andre i højere grad end tidligere. Han uddyber: 

    -Vi har igennem de seneste par år gjort rigtig meget ud af at få fortalt danskerne, at vores vandrerhjem tilbyder moderne faciliteter, som til fulde modsvarer de krav og ønsker, som nutidens bevidste turist har til familiens overnatningssted. Derudover oplever vi, at de danske familier mere og mere efterspørger overnatningssteder til fornuftige priser, så der dermed bliver plads i rejsebudgettet til flere oplevelser for familien. Men også det sociale samvær med andre spiller ind. Vi ser en tydelig tendens til, at familierne ønsker sociale oplevelser og fællesskab ikke blot med egen familie, men også med andre familier. Og det er netop noget vi kan tilbyde hos Danhostel, hvor vi har masser af hyggelige fælles faciliteter, hvor familier kan mødes på kryds og tværs af hinanden, fortæller Ole Andersen.

    Flere events, produktudvikling og fælles markedsføring har styrket turismetilgangen på Fyn

    Fyn oplever i disse år en fremgang i både privat- og erhvervsturismen, hvilket i høj grad skyldes, at man har brugt ressourcer på at udvikle destinationen. Man har skabt flere events, udviklet nye produkter som fx outdoor, cykling, mv. og også haft fokus på Fyn som mødedestination. Samtidig med har man øget markedsføringsindsatsen både på det danske og udenlandske marked. Resultaterne af de seneste års indsatser ser man nu i form af en øget tilgang af besøgende og af overnattende gæster på Fyn. Thomas Kastrup, forretningschef for Destination Fyn Klyngen, bekræfter, at man generelt på Fyn oplever en fremgang i overnattende turister.

    -Hos Destination Fyn Klyngen glæder vi os meget over, at vi nu for alvor ser resultatet af de senere års arbejde med at øge antallet af både erhvervs- og ferieturister på Fyn. En af vores målsætninger har været at udnytte øens mange reasons-to-go, f.eks. nye signaturevents og attraktive oplevelsesprodukter til at skabe vækst hos bl.a. overnatningssektoren. Og gennem en markant øget og målrettet markedsføring har vi haft fokus på tiltrækning af turister til øen fra både ind- og udland. Derfor er vi glade for at kunne konstatere, at vi sammen med vores partnere nu kan se en fremgang i antallet af turister, der vælger at besøge Fyn og at også øens vandrerhjemfår del i denne vækst, udtaler Thomas Kastrup.

    Læs mere om Danhostel på www.danhostel.dk

    Læs mere om Destination Fyn Klyngen på www.udviklingfyn.dk

    Fakta om Danhostel 

    • 71 hostels er tilknyttet Danhostel-kæden (2016)
    • 2015 havde man flere end 1 mio. gæsteovernatninger. Godt 70 % var danske overnatninger - de resterende kommer primært fra nærmarkederne Norge og Sverige samt Tyskland, Holland og England.
    • Halvdelen af de overnattende gæster er børnefamilier, cirka 20 % kommer fra virksomheder og cirka
    • 30 % fra skoleklasser, sportsgrupper, mv.
    • De forskellige Danhostels ligger placeret i hele Danmark både i de største byer og tæt på vand, skov og strand.
    • Danhostel har Europas støste design-hostel med 1020 senge – Danhostel Copenhagen City
    • På alle Danhostels kan man bestille morgenmad eller vælge at lave den selv
    • Alle Danhostels har enten en vært, et værtspar eller en hel værtsfamilie, hvilket gør opholdet meget personligt og hjemligt
    • 30 ud af de 71 Danhostels er certificeret til konferencebrug og tilbyder topmoderne møde- og konferencefaciliteter, med bl.a. moderne AV-udstyr samt professionel og personlig service
    • De forskellige Danhostels varierer meget i stil og udtryk, og er lige velegnede til den store og aktive børnefamilie, til par på oplevelsesferie eller til sports- og skolegrupper.
    • På de fleste Danhostels er der fri Wi-Fi og fri parkering

     

    Flere pressemeddelelser

    Anette Brylov
    På Danhostels landsmøde i Svendborg blev Morten og Laila Truelsen kåret som årets værter, bl.a. for deres gode værtskab.
    Anette Brylov
    På generalforsamling d. 3. april 2024 har medlemmerne i Danhostel enstemmigt valgt Helle Berthold Rosenberg som ny forperson i Danhostel. Hun afløser Poul Kristian Mouritsen, som de sidste syv år har…
    Anette Brylov
    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten…