Dengang vi var på lejrskole

Kender du nogen, der ikke har været på lejrskole i folkeskolen? Talt om piger i køjesengene med lyset slukket på drengeværelset, spist spaghetti og drukket rød saftevand af stålkander. Nej vel? Men antallet af elever fra næste generations folkeskole, der ikke får lov at opleve lejrskolen, stiger over hele landet, og selvom der ikke findes nøjagtige tal over antallet af overnatninger, så viser en undersøgelse fra Destination Bornholm fra april 2012, at folkeskolerne har skåret markant i lejrskoleaktiviteterne, selvom størstedelen af de 297 adspurgte lærere fra 192 skoler over hele Danmark mener, at lejrskolen er meget meget væsentlig eller essentiel for eleverne.
Og det ærgrer Louise Klinge Nielsen fra det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet fra Professionshøjskolen Metropol, der arbejder på et ph.d-projekt om lærer-elev-relationer, og udfra interviews med 50 folkeskoleelever ved, hvordan lejrskoler giver skolebørn kompetencer, der er umulige at lære i klassen.

Lærer-elev-relation løftes

”De opdager nye sider ved hinanden, fællesskabet styrkes gennem positive oplevelser, der udvikles social ansvarlighed, og i det hele taget opnås der menneskelig vækst på mange planer,” siger Louise Klinge Nielsen og forklarer, at eleverne i flere år efter lejrskolerne refererer til ”Dengang vi var på lejrskole,” og derved stadfæster klassesammenholdet. Mange lærere synes, det kan være svært at skabe positive oplevelser i klasselokalet med ”røv-til-bænk-undervisning,” som Louise Klinge Nielsen formulerer det, hvor der ofte kæmpes med uro og demotiverede elever, og her er det, de fælles oplevelser væk fra klasselokalet er guld værd.
”Der sker noget særligt, når man har hele dage til bare at lave hverdagsagtige ting sammen og opleve noget nyt og spændende sammen. Lærer-elev-relationen løftes til et nyt niveau, og lærerne vil opleve indlæring, der i høj grad lykkes, fordi stærke følelser giver klæbehjerne. Hjernen husker langt lettere de ting, der er undervist i under positive omstændigheder, og det er alt sammen med til at skabe et solidt fundament, som der kan bygges ovenpå, når man vender tilbage til klasselokalet,” siger Louise Klinge Nielsen, der mener, at lejrskoler er med til at gøre eleverne livsduelige, skabe større selvværd, giver dem kendskab til Danmarks skønhed samt giver dem en vigtig lærdom om fællesskabes betydning. Og det er gyldne muligheder, der går tabt, hvis lejrskolerne spares væk i de danske folkeskoler. 

Lejrskoler genindført
Og netop det, at kunne se elevernes styrker og svagheder udenfor klasselokalet er præcis det, klasselærer Jannie Søgaard Jensen fra 6.a på Tarup Skole i Odense mener, er helt unikt ved lejrskoler.
”Vi ser dem på en anderledes måde end vi gør i hverdagen. De viser andre sider af sig selv, viser de styrker og svagheder, som vi til dagligt kan have svært ved at få øje på,” siger Jannie Søgaard Jensen og forklarer, hvordan Tarup Skoles tidligere bestyrelse fjernede lejrskolerne for at spare, mens en ny bestyrelse vurderede, at lejrskoler skulle genindføres, da de var en så vigtig bestanddel af skolegangen, at man ikke ville undvære dem. I dag har Tarup Skole lejrskole i indskolingen og i 5. Klasse, og det glæder Jannie Søgaard Jensen.
”Det er ikke så vigtigt, om man er i Ribe, på Bornholm eller i London. Muligheden for kreativ undervisning er overalt, og på få dage vokser eleverne både fagligt, socialt og personlighedsmæssigt. Børnene synes det er fedt at komme væk hjemmefra, og får samtidig lagt et ansvar på deres skuldre, som de ikke er vant til hjemmefra,” siger Tarup-klasselæreren og fortæller, at hendes elever stadig snakker om natur, hulebygning og svingtov fra tidligere lejrskoler.
”Man kan sagtens lave undervisning på sådanne ture, selvom det selvfølgelig er i en anden form. Vi har været i Ribe, hvor vi besøgte et vikingecenter og en Oldtidspark. Her slagtede vi dyr, lavede mad over bål og hørte om vikinger. Det er jo historieundervisning, som det er umuligt at lave i klasseværelset, og som gør et meget større indtryk på børnene,” siger Jannie Søgaard Jensen. 

Alt inklusiv

I alt 165.761 overnatninger fra elever var der i 2012 på Danhostels over hele Danmark. Folkeskolen er en vigtig bestanddel af dagligdagen hos kædens 87 hostels, hvor tallet fra 2013 svarer til 15 pct. af alle overnatninger hos Danhostel. Derfor gør Danhostel sig umage med at skabe et godt lejrskoleprodukt, og selvom man mærker besparelserne på de danske folkeskoler ved, at flere skærer antallet af overnatninger fra tre til to, så slækkes der ikke på kvaliteten.
”Vi har holdt vores priser i ro, og så gør vi os endnu mere umage med, at lejrskolerne får rigtigt meget for deres penge, da vi ved, hvor stram økonomien er mange steder,” siger marketingchef hos Danhostel, Mette Vestergaard.
”Kædens koncept med Alt-Inklusive betyder, at opholdet altid er inklusiv måltider og madpakker, og det giver det tryghed og frihed for både elever og lærere til at fokusere på oplevelser og det sociale,” forklarer Mette Vestergaard og fortæller, at Danhostel er i færd med at udbygge deres lejrskoleunivers på websiden, så det fremover bliver nemmere for lærere at finde de rigtige Danhostels i forhold til at understøtte lejrskolens undervisningsdel, alt efter om temaet er fysisk aktivitet, historie eller andre af de mange spændende muligheder, der befinder sig i lokalområderne over hele Danmark.