Danhostel Nørresundby grupper
Gruppeophold tæt på storbyens midte
Danhostel Skansen / Nørresundby tilbyder 29 værelser med plads til over 130 overnattende gæster i alt. Alle værelser er udstyret med tv, bord og stole og der er eget toilet og bad på værelserne. Sengelinned samt betræk til hovedpude og dyne medfølger, ligesom der er gratis wifi på værelserne og rundt om i centeret.
Kort sagt, er Danhostel Skansen / Nørresundby altså optimalt, hvis du skal have din gruppe med på storbytur eller aktiv ferie i Nørresundby og Aalborg. Centeret er beliggende omkring 2 kilometer fra Aalborg Centrum, men ligger tilpas afsides til, at støjen ikke forstyrrer. Vi er placeret på toppen af Nørresundby, som populært bliver kaldt Solsiden, og vi har udsigt over byen samt Limfjorden.
Under opholdet tilbyder centeret fri benyttelse af aktiviteter som bordtennis, bordfodbold og TV-stue. Som overnattende gæst vil der være mulighed for rabat på adgang til både svømmeland og wellness. Dette er også gældende på udlejning af tennis- og squash baner, minigolf og Mountains bikes.
Der er mulighed for at nyde den smukke natur og gangstier omkring idrætscenteret.
Under dit ophold er der gratis parkering. Vi er tæt på centrum, offentlig transport og lufthavn.