Træningsophold på Danhostel Nørresundby
Træningsophold med overnatning nær Aalborg Centrum
Her på Skansen i Nørresundby har vi mere end 30 års erfaring med træningsophold for sportsgrupper. Vi har årligt mere end 150 sportsgrupper indkvarteret i centeret, hvoraf mange af dem er elitehold fra hele Europa. Det er blandt andet atleter indenfor fodbold, håndbold, atletik, svømning, badminton og mange andre sportsgrene.
Vi mestrer at matche de forskellige kampe i både håndbold og fodbold således, at alle får det optimale ud af jeres ophold hos os. Med vores mange års erfaring og vores professionelle medarbejdere sørger vi for, at have de rigtige og nødvendige kompetencer indenfor de enkelte sportsgrene.
Ved alle træningsophold bliver vores gæster indkvarteret på værelser med 2-4 senge. Der er mulighed for enkeltværelser til trænere og ledere. Dertil har vi et enkelt rum med mulighed for 10 sovepladser på ét værelse.
Vi har eget køkken, som kræser for gæsterne. Vi ved, hvad sportsudøvere har brug for og kan i samarbejde med gruppen lave specielle ønsker til menu og meget andet.