Din guide til billig overnatning og ferie i Østjylland

    Kendt for sine mange gode cykel og vandre ruter og ikke mindst for Smilets By, Århus
    østjylland banner

    Velkommen til Østjylland – nye oplevelser overalt

    Øer, skove, byliv, kunst, forlystelsesparker og meget mere. Østjylland tilbyder spændende oplevelser for alle.

    huspåsamsø
    Nationalpark Mols Bjerge
    Ønsker man i stedet at dyrke stilhed og fantastisk natur, så er Nationalpark Mols Bjerge på Djursland med dens rullende, grønne bakker og særegne natur- og dyreliv et must. Bo på Danhostel Ebeltoft og bo midt i Nationalparken med unik udsigt til naturen. Ebeltoft by med hyggelige små gader er også et besøg værd. Nationalparken strækker sig hele vejen langs det sydligere Djursland og er et eksempel på smuk dansk natur.
    huspåsamsø
    Mere Djursland
    Længere nordpå byder Djursland også på gode oplevelser. Eks. den virkelig skønne udsigt over Kalø Vig, som I let kan komme til, hvis I overnatter på Danhostel Rønde. Besøg også kattegatcentret i Grenå eller Djurs Sommerland med børnene. I kan også få Randers Regnskov med, når I tager videre fra Djursland og ud i det danske land.
    røgeri
    Caféer og Kultur i Aarhus
    For de café- og kulturinteressede bliver det ikke bedre end at tilbringe dagen i Aarhus, hvor det internationalt anerkendte AROS-kunstmuseum byder velkommen, hvorefter man kan diskutere og dissekere de mange indtryk med cafe latte og en indbydende cafeburger ved restaurationspromenaden ved åen i det centrale Aarhus. Danhostel Aarhus City ligger i hjertet af Aarhus, og tilbyder luksussenge med udsigt til flere af byens vartegn, egen rooftop café, samt kort gåafstand til byens store attraktioner. Danhostel Aarhus ligger i den mondæne bydel Risskov nord fra Aarhus lige ned til Aarhus bedste badestrand, og midt i skovens stilhed. 
    røgeri
    Samsø
    Foretrækkes isoleret og unik ø-hygge, så tag færgen fra den lille by Hou til Samsø, hvor du kan tage på bæredygtig éndagstur på Danmarks Energi-Ø nr. 1. Hvis du bor på Danhostel Horsens, er en tur til Samsø oplagt at bruge en af feriedagene på. Samsø byder på unikke naturoplevelse, gourmet mad, skønne legepladser og luksuriøse golfbaner. Alt hvad en typisk dansk ø kan byde på, af gode oplevelser.
    røgeri
    Kongernes Jelling
    UNESCOS verdensarv liste finder du Jellinge Monomenterne eller Jellinge stenene, som de også kaldes. De er blevet en del af Oplevelsescenter Kongernes Jelling, som i øvrigt har gratis adgang. Har du ikke set Jellinge Stenene indenfor de seneste par år, så er området klart et besøg værd. I 2013 blev den gigantiske palisade, skibssætningen og husene fra Haralds tid markeret i landskabet. Kongernes Jelling ligger i cykel afstand kun 9 km fra Danhostel Vejle turen går bl.a. forbi smukke Fårup sø.
    røgeri
    Søhøjlandet
    Som en perle i Østjylland ligger Søhøjlandet. Søhøjlandet er slyngende åer, klare søer, dybe skove og lokkende ”bjerge”. Her er højt til loftet og tid til tanker – sammen eller alene.
    Her er hemmelige steder med næsten overnaturlig skønhed. Her er byer, shopping og fantastiske spisesteder. Istiden har formet Søhøjlandet, kulturen har sat sit præg og nutiden ånder og lever i dag.

    Hvad enten turen skal indeholde kulturoplevelser, naturen eller bare være en hyggelig dag med restaurationsbesøg og sejltur, så venter Søhøjlandet på dit besøg. Både

    Danhostel Silkeborg og Danhostel Skanderborg ligger lige ned til sø og å og giver en unik mulighed for at nyde Søhøjlandet helt tæt på. Kan også let nås fra Danhostel Kjellerup.