Din guide til billig overnatning og ferie i Nordjylland
Nyd toppen af Danmark
Kunst og kultur lever i pagt med Nordjyllands enestående natur, ligesom et ophold på et af områdets Danhostels. Du har også rig mulighed for at tage en bid af Nordjyllands gastronomiske skatkammer når du besøger Nordjylland.
Den danske ørken, Råbjerg Mile, ligger i toppen af Danmark. Den er Danmarks største vandreklit, som ikke er standset med tilplantning. Milen dækker et areal på ca. 2 kvm og er op til 35 m høj hvilket gør den til et helt specielt syn. Pas på kviksandet. Milen er et oplagt besøg på vej til Danhostel Skagen og kan også nås på små 40 minutter når du overnatter på Danhostel Frederikshavn.
Læs mere her.
Skagen by er kendt for sine hyggelige caféer, små gader og et skønt havnemiljø. Når du bor på Danhostel Skagen, er du placeret midt i den dejlige by og kan let tage turen ud til de lækre strande og besøge Grenen, hvor Sandormene tager dig helt ud til spidsen. Her kan du opleve hvor de to have mødes og hvor bølgerne slår sammen over Skagen rev. Hvis du vil prale med at have besøgt Danmarks nordligste punkt, skal du gå 500 m mod vest så du befinder dig på Nordstranden. Besøg også Bunker-Museet og Skagen Grå Fyr. Overnatter du på Danhostel Frederikshavn er Skagen et oplagt mål for en lille dagstur.
Læs mere her.
Nationalpark Thy består af store sammenhængende naturområder, som er enestående selv efter europæisk standard. Vand, strand, klitter, heder, skove og store rene søer, her får du unik dansk natur for hele familien. Oplagt til vandreture, cykelture og strandture. Det store naturområde byder også på over 30 seværdigheder i form af alt fra gravhøje til kirker og fyrtårne. Nationalpark Thy er et oplagt mål til en dagstur fra Danhostel Nykøbing Mors eller Danhostel Thyborøn.
Læs mere her.
Et skønt naturområde med skov, hede og hyggelige lysninger. Måske møder I heksen Fru Druehyld der holder til i skoven. Bestil en guidet tur og oplev naturen helt ned i detaljen, følg Hærvejen igennem skoven eller tag cykel med på de mange Mountainbike ruter. Her er også rig mulighed for underholdning til børn, mange legepladser, geocahing skatte, shelters og generel skøn natur. Hvis du overnatter på Danhostel Rebild befinder du dig lige midt i naturen ved Rold Skov og Rebild bakker.
Læs mere her.
Naturen spiller en dominerende rolle i Nordjyllands kulturliv, idet den er inspiration for en perlerække af malere, hvor blandt andet de verdensberømte Anna og Michael Ancher, P.S Krøyer og Asger Jorn er i spidsen. Kunsten kan opleves på flotte museer overalt i regionen. For den ældre målgruppe er de velbevarede bunkers fra 2. verdenskrig i Frederikshavn og mohair-farmen på Mors, værd at anbefale.
Mulighederne er utallige, så book hellere et par ekstra dage, for at få et par bidder mere af Nordjyllands veldækkede buffet af oplevelser.
Nordjysk charme og Danmarks eneste palmestrand Få minutters gang fra Frederikshavn...
Vikingehistorie, Veteranjernbane og Saltcenter – overnat på det gule hostel ved M...
Limfjordens Perle for de eventyrlystne med mod på dramatiske naturoplevelser, farve...
Eventyret er lige begyndt! Bo ved siden af Nationalpark Rebild Bakker lige midt i Hi...
Danhostel Skagen – Badestrande og ferieliv med kulturelt islæt på toppen af Danm...
Danhostel Thyborøn er en lille hyggelig hostel, placeret centralt i den charmerende...
Overnatning på Danhostel Vitskøl Kloster I Vesthimmerland lige ned til Limfjorden...