Oplevelser for børn i Vestjylland

    Vestjylland er kendt for smukke badestrande, heder og klitlandskaber, historiske bunkers, fyrtårne og tilsandede kirker. Regionen byder samtidig på mange børnevenlige oplevelser, der gør området oplagt til familieferie. Her har vi samlet inspiration til aktiviteter i Hvide Sande, Herning, Ringkøbing, Thyborøn, Fjaltring og omegn, som egner sig til både små og større børn

    Hvad kan man lave med børn i Vestjylland?
    Vestjylland byder på dyreparker, vikingemiljøer, akvarier, lege- og adventureparker samt museer i områder som Ringkøbing, Herning og Thyborøn.

    Er Vestjylland velegnet til familieferie?
    Ja, området har mange udendørs oplevelser, korte afstande mellem attraktioner og aktiviteter, der passer til både små og større børn.

    Findes der oplevelser for børn året rundt i Vestjylland?
    Ja, flere museer, akvarier og indendørs aktiviteter kan besøges uanset sæson.

     

    Bork Vikingehavn - Ringkobingfjord Museer
    I Bork Vikingehavn kan børn lege vikinger på vikingelegepladsen, deltage i runejagt og sejle med minibåde. I højsæsonen tilbydes mange gratis aktiviteter samt enkelte betalingsoplevelser. Et oplagt besøg for familier, der vil kombinere leg og historisk formidling tæt på Ringkøbing Fjord.
    Se mere her: ringkobingfjordmuseer.dk
     

    Jyllands Park Zoo 
    Jyllands Park Zoo er kendt for at give gæsterne mulighed for at komme helt tæt på mange af parkens dyr. Her findes over 700 dyr og fugle, mulighed for fodringer, legeplads og gode spiseområder. En populær familieattraktion i Herning-området.
    Se mere her: jyllandsparkzoo.dk

    WOW PARK Skjern 
    WOW PARK nær Ringkøbing byder på leg og bevægelse i naturen for børn i alle aldre. Oplev hængebroer, rutsjebaner fra trætoppene, hytter i skoven og troldehuler under jorden. Der er bålpladser til medbragt mad og café på området, hvilket gør parken velegnet til en hel dag. Er I på sportsophold og holder aktiv ferie på Danhostel Ringkøbing & Danhostel Skjern, så er det oplagt at tage Wow Park med på motionslisten.
    Se mere her: wowpark.dk

     

    Adventure Park 
    Adventure Park tilbyder både udendørs og indendørs aktiviteter som adventure golf, fodboldgolf, bumper balls, bowls og skydesimulator. Parken ligger naturskønt og kan nemt nås fra kysten ved Vesterhavet, hvilket gør besøget oplagt som del af en aktiv ferie i Vestjylland. Hvis I kører til Adventure park fra Danhostel Fjaltring, får I en unik køretur langs Vesterhavet. Turen kan klares på en lille time.
    Se mere her: adventure-park.dk

     

    Sea War Museum Jutland, Havets Hemmeligheder 
    Sea War Museum i Thyborøn giver indblik i Vesterhavets kræfter og kystens historie. Her kan familien udforske bunkere, eksperimentere med bølger og besøge en mindre krybdyrs-zoo. Museet kombinerer læring og leg og ligger i gåafstand fra byens oplevelser. Ligger i gå afstand fra vores dejlige nye Danhostel Thyborøn.
     

    Danmarks Flymuseum 
    Ved Ringkøbing Fjord ligger Danmarks Flymuseum med mere end 50 historiske fly og helikoptere fra perioden 1911–2000. Museet rummer både store fly, mindre udstillinger og fortællinger fra krigstiden, hvilket gør det til en spændende oplevelse for hele familien. Ligger ved det dejlige Ringkøbing Fjord og tæt på Danhostel Ringkøbing & Danhostel Skjern.
     

    JyllandsAkvariet 
    I Thyborøn kan familien besøge JyllandsAkvariet og komme helt tæt på livet i havet. Her kan børn holde krabber, røre en haj, opleve blæksprutter og udforske udstillingerne. Akvariet kan kombineres med sælsafari eller ravtur og ligger tæt på havnen og stranden.  Ligger i gåafstand fra Danhostel Thyborøn.
    Se mere her: jyllandsakvariet.dk