Oplevelser for børn i Syd- og Sønderjylland

    Sønderjylland byder på Vadehavet, historiske grænselandsoplevelser og charmerende byer som Ribe, Tønder, Gråsten og Kolding. Området er særligt velegnet til familieferie med korte afstande, mange gratis oplevelser og attraktioner, der passer til både små og større børn. Her finder I inspiration til børnevenlige oplevelser i Sønderjylland og Sydjylland, som nemt kan kombineres med overnatning.
     

    Hvad kan man lave med børn i Sønderjylland?
    Sønderjylland byder på legeparker, zoologiske haver, forlystelsesparker, klatreparker og historiske oplevelser i byer som Kolding, Ribe, Tønder og Sønderborg.

    Er Sønderjylland velegnet til familieferie?
    Ja, området har korte afstande, mange gratis attraktioner og oplevelser, der passer til både små og større børn.

    Findes der gratis oplevelser for børn i Sønderjylland?
    Ja, blandt andet Madsby Legepark og Legeparken i Kolding har gratis adgang.

    Madsby Legepark – gratis stop for hele familien
    Madsby Legepark i Fredericia er et oplagt stop, især hvis I er på vej gennem Jylland. Her finder I en stor gratis legepark med legepladser, dyr, grønne områder og mulighed for aktiviteter som robåde. Parken er ideel som pause på rejsen eller som heldagsudflugt. Skal I holder overnatningsstop så kan I benytte Danhostel Fredericia, som ligger tæt ved og har udsigt til Fredericia Miniby. Stedet kan også let nås fra blandt andet Danhostel Vejle.
     

    Universe Science Park 
    Universe på Als er et oplevelsescenter fyldt med eksperimenter og aktiviteter inden for naturvidenskab og teknologi. Børn og voksne kan prøve kræfter med vandraketter, energi, lyn, bevægelse og interaktive udstillinger. Et populært valg for familier, der ønsker aktive og lærerige oplevelser i Sønderjylland. I finder let hen til Universe fra vores Danhostel i Sønderborg, Danhostel Sønderborg-Vollerup.
    Se mere her: universe.dk

     

    LEGOLAND Billund 
    LEGOLAND er en af Danmarks mest kendte familieattraktioner og et sikkert hit hos børn i alle aldre. Parken byder på forlystelser, LEGO-universer og oplevelser for både små og store børn. Det anbefales at komme tidligt på dagen eller uden for skoleferier for kortere ventetid.
    Se mere her: legoland.dk
     

    Glad Zoo 
    Glad Zoo er en overskuelig og hyggelig zoologisk have med fokus på formidling. Her kan I opleve alt fra påfugle og kænguruer til krybdyr og tropiske dyr. Der er legeområder, guidede ture og en stor fuchsia-have, hvilket gør stedet velegnet til en rolig familiedag. Turen til Glad Zoo tager kun 20 minutter hvis I kører fra Danhostel Ribe. Overnatter I her kan I også nyde alle Ribes mange aktiviteter for familien.
    Se mere her: gladzoo.dk

     

    GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA 
    I GIVSKUD ZOO kører I selv rundt blandt dyrene i bilen og oplever blandt andet løver, giraffer og elefanter på nært hold. Parken kombinerer køreruter med gåområder, legepladser og spisesteder og er en populær heldagsoplevelse for børnefamilier. Givskud Zoo er en oplaget mulighed hvis I overnatter på Danhostel Vejle.
    Se mere her: givskudzoo.dk

     

    Jump A Lot – indendørs og udendørs legeland
    Jump A Lot ligger mellem Haderslev og Tønder og byder på både indendørs og udendørs legeland. Når entréen er betalt, kan alle aktiviteter benyttes frit, og det er tilladt at medbringe egen mad. Et oplagt valg på regnvejrsdage. Stedet ligger lige midt i mellem Haderslev og Tønder og I kan derfor med fordel overnatte på enten Danhostel Tønder og Danhostel Haderslev.
    Se mere her: jumpalot.dk

     

    Legeparken Kolding – gratis oplevelser året rundt
    Legeparken i Kolding er et gratis rekreativt område med legepladser, mooncarbane og en stor sø med gratis bådsejlads. Parken har også aktivitetshuse, hvor familien kan spise medbragt mad i tørvejr.
     

    Geografisk Have 
    Geografisk Have i Kolding kombinerer botanisk have med dyrehold, junglesti og legepladser. Her kan børn opleve dyr, lege og gå på opdagelse, mens de voksne nyder haverne og de mange plantearter.
    Se mere her: geografiskhave.dk
     

    Slotssøbadet – badeland for hele familien
    Slotssøbadet i Kolding er et moderne badeland med faciliteter til både leg og afslapning. En god afslutning på en aktiv feriedag og let at kombinere med byens øvrige oplevelser.
    Se mere her: ssbad.dk
     

    Koldinghus 
    Koldinghus byder på levende formidling, udklædning og aktiviteter, der gør historien tilgængelig for børn. Slottet er et oplagt besøg for familier, der vil kombinere kultur og leg i autentiske omgivelser.
    Se mere her: koldinghus.dk